Hvornår Er Det Jul

Hvornår er det - endelig - jul?

”Er det ikke snart jul?” Det spørgsmål har de fleste små forventningsfulde poder stillet år efter år. De voksnes svar er typisk: ”Snart”. Men for børn og barnlige sjæle som elsker julen og alt hvad der følger med, kan det føles som evigheder uanset om der er et halvt år, en måned eller blot en uge til det endelig er jul. For dem er nedtællingen til årets hyggeligste tid altid i gang. Hele året rundt tælles der ned til det endelig er jul.

Dage
Timer
Minutter
Sekunder

Det er endelig jul den 24. december

Men hvornår er det så jul? Det hurtige svar er: Den 24. december. Naturligvis alt afhængig af, hvor i verden man befinder sig – men her i Danmark er det ubetinget på denne dato at alle forventninger samt glæden og forløsningen kulminerer og juleaften kan julefreden endelig sænke sig. Om ikke andet, så i hvert fald for en stund. Datoen ligger altså helt fast – men det gør ugedagen ikke. Det kan derfor både være juleaften på en tirsdag, en torsdag og en fredag. Samt alle de andre ugedage, naturligvis.

Duften af stress og brunkager

Men når den 1. december rammer, kan de fleste vejre duften af både risengrød og brunkager. For nogles vedkommende garneret med en lille-bitte smule julestress. For der er meget vi skal nå. Men der er også god grund til at læne sig tilbage et øjeblik og nyde julens komme og opleve forventningens glæde ikke mindst blandt familiens yngste. For julen er en dejlig tid – det gælder blot om at have tid nok til at nyde den! For inden vi ser os om, så er den overstået.

I denne søde ventetid …

Dagene op til jul er fyldt med spænding. Der tælles ned til advent, til Lucia og ikke mindst til juleaften. Og selv om de fleste synes det er en hyggelig tid, så er det også ventetid, der for nogles vedkommende starter allerede den første dag i december. Det kan derfor være en god idé at finde på noget at lave, så ventetiden føles lidt kortere. Det kunne for eksempel være:

  • Pynt op til jul med guirlander og gran
  • Lær at folde et julehjerte
  • Skriv en ønskeseddel
  • Bag æbleskiver og inviter familie og venner forbi
  • Fæld årets juletræ
  • Se en hyggelig julefilm sammen med dem du holder af